GÅ TILBAGE

Spisestuen

Familiens samlepunkt og kerne

FIND INSPIRATION TIL SPISESTUEN HER

Her på siden kan du finde en masse tips til spisestue indretning. Når spisestuen skal indrettes, er det vigtigt at have det in mente, at rummet skal være den ideelle kombination af praktisk og flot. En spisestue skal være praktisk, idet den bruges dagligt, stolene skal være behagelige at sidde i, spisebordet skal være funktionelt osv. Men spisestuen skal derudover også være flot, fordi den på en måde skal være selskabslokale for dig, når du tager imod dine gæster, om det er spilaften med vennerne eller børnefødselsdag. Overordnet er det et vigtigt rum, der skal være indbydende, praktisk og hyggeligt at opholde sig i.

Når du skal i gang med boligindretning af din spisestue, så er det en god ide først at kigge på noget spisestue indretnings inspiration, hvilket er lige netop det, som du kan her. Ganske enkelt så bør en spisestue indeholde disse 3 elementer: stole, spisebord og bordlampe, alt derudover er betinget af din personlige stil og dine præferencer.

Her på siden kan du læse om vores bedste tips til indretningen af spisestuen, alt efter hvilke nuancer, mørke eller lyse, men også hvordan du indretter en lille spisestue. Derudover vil du også kunne læse om vores bedste indretningstips til at give nyt liv til din spisestue.

INDRETNING AF DEN LILLE SPISESTUE

Er du den heldige ejer af en lille hyggelig spisestue, men er du også samtidig opmærksom på pladsens begrænsninger?

Så læs med her.

RUNDT BORD

Det kan især i indretningen af en lille spisestue være praktisk med et rundt bord. Det virker knap så tungt og overvældende, men mere elegant og let end et firkantet bord - her er det også nemmere at finde plads til en mere ved bordet, og du kan nemt finde ekstra klapstole fra kælderen eller loftet frem. Et ekstra tips til indretningen af en lille spisestue, hvis du ofte ikke har mange gæster, er at benytte få stole omkring bordet.  Det vil være med til at skabe yderligere plads for øjet og give luft til rummet.

FIRKANTET BORD

Vælger du dog i stedet stadig et firkantet bord, hvilket også kan være helt perfekt, da en lille spisestue kun er et problem, hvis du ikke indretter det derefter. Så kig efter et bord hvor du kan sætte en ekstra plade i, når du har gæster. 

BÆNK I STEDET FOR STOLE

Byt også en række stole ud med en bænk og flyt spisebordet ud til væggen. Det virker mindre kompakt og igen så er det forholdsvist nemt lige at gøre plads til en mere. Desuden kan det være praktisk i forhold til opbevaring, idet du i nogle bænke kan putte stearinlys, servietter osv. ned i bænken.

Som et sidste tip kan du også tilføje et skab med eller uden  glaslåger til dine spisestue. Det får rummet til at virke større, og samtidig  så er det en god måde at vise dit pæne stel frem på.  Lad det gerne gå helt til loftet, så det fungerer som en skabsvæg. Igen sparer du også spekulationer om, hvor ellers du skulle have placeret dit stel.  Her får du smukt, praktisk opbevaring, som sørger for, at der ikke er rod, og spisestuen føles mindre end den er.

HVILKE NUANCER ØNSKER DU AT INDRETTE I?

SPISESTUEN I LYSE NUANCER

Er du også helt forelsket i de lyse farver og nuancer i din indretning, ligesom os? Så er det nemmeste sted at starte, naturligvis med møbler i lyst træ eller blot lyse nuancer, eksempelvis hvid, beige eller måske endda en sart lyserød farve. 

Allerede her skaber du et let udtryk med en let og luftig følelse, der gør spisestuen mindre klemt. Derudover er det også en stor og effektiv hjælp at sørge for at væggene er i lyse farver. 

Godt lys og strategisk placeret lys er ofte noget folk ikke tænker ind. Derfor er det også vigtigt at tænke over, i hvilken højde lampen skal hænge over spisebordet, for at få mest mulig ud den og skabe det rigtige lys, der matcher de lyse nuancer. 

En hurtig guide er at store lamper, primært til store borde, skal hænge mellem 60-75 centimeter over bordet, mens små lamper kan nøjes med at hænge 55-65 cm over bordet. Det er vigtigt at huske at når du måler, så er det fra toppen bordpladen til det nederste af lampen. 

Tjek om du har fundet den ideelle højde ved sætte at jer to overfor hinanden, mens en tredje justerer lampen til efter, hvad der passer bedst. Sørg for at ingen bliver blændet og at I kan snakke uden at der hænger en lampe i vejen.

Et sidste tip og en lækker detalje er at få en lysdæmper - På den måde har I altid den rigtige belysning til omstændigheden, uanset om det er en romantisk middag, en solrig eftermiddag eller en mørk morgen.

Giv desuden spisestuen karakter og personlighed med duge, vaser og lysestager i de skønneste lyse nuancer, om det er på spisebordet i vindueskarmen eller på skabet. Sæt dit eget præg med de sidste detaljer.

SPISESTUEN I MØRKE NUANCER

Lige nu trender de mørke lidt afdæmpede og rolige farver helt vildt i de danske hjem. Hvilket er forståeligt med den ro og den evne til at få én helt ned i gear på, som de bringer med sig. 

En hurtig og nem måde at bringe en mørk nuance ind i indretningen af spisestuen er ved at male en væg eller flere. Det skaber øjeblikkeligt et andet udtryk, og derefter kan der tænkes på farvevalget på spisebord og spisestole og alt det andet. Dette er er til den modige indretter. 

Hvis det virker for skræmmende med en væg der er malet. Så kan du starte i de små med nips ting som vaser, krukker, lysestager eller måske et lunt, mørkt og varmt gulvtæppe, der ovenikøbet skaber en sammenhæng samtidig med at det hjælper med at skabe zoner i rummet. 

En vigtig del af spisestuen er derudover naturligvis spisebordet, og vælger du her et mørkt spisebord, får du ovenikøbet et lækkert råt udseende med en fantastisk funktionalitet, der både kan være praktisk og slidstærk.

Til spisebordet kan du vælge mellem polsteret stole, stole i træ og stole i plastik. Her kan du gå efter et luksuriøst mørkt tema med polsteret stole, eller et mere æstetisk varmt look med stole i træ. Er du ude efter en lidt vildere mørk farve, skal du nok gå efter stole i plastik, da de nemmere kan laves i sådanne farver.

Som et sidste vigtigt punkt i indretning af spisestuen i mørke nuancer, så er det at sætte fokus på vigtigheden i at finde en farve, som du virkelig kan lide, og ikke bare hvad der er populært lige nu.

 Moden ændrer sig hele tiden, og du skal finde en farve eksempelvis midnatsblå eller grågrøn, der hjælper dig med at slappe af, når du er hjemme - Så husk det.

GIV DIN SPISESTUE NYT LIV MED DISSE TIPS

NEM OG EFFEKTIV DEKORATION

Når du har fundet ud af hvad du gerne vil med din spisestue. Så kan du uanset, om du ønsker, at der skal ske en masse eller lidt mindre, kigge efter nye lysestager, vaser, potter, planter osv. Disse er alle små ting som hurtigt, nemt og ofte også billigt kan ændre udtrykket i din spisestue.

BILLEDER, PERSONLIGHED OG VITRINESKAB

Du kan også skabe en billedvæg med din yndlingskunst, dine bedste minder eller andet, og på den måde skabe noget personlighed. På samme måde som et vitrineskab, der både kan bruges til dit stel men også til at fremvise lidt personlige nips.

DUG, GULVTÆPPE OG DÆKKESERVIETTER

Mange glemmer også hurtigt hvor meget en dug eller nogle dækkeservietter kan tilføre til en spisestue. Udover at være praktisk, kan det være med til at binde rummet sammen. Præcist ligesom et gulvtæppe kan - gulvtæpper kan også være med til at inddele rummet i zoner samt bringe lune og varme ind og ikke mindst skabe en bedre akustik.

LYS OG LAMPER

Lampen er også en nem og sikker vinder hvis du ønsker et nyt liv til din spisestue. Her ændrer du på blikfang og også måden lyset rammer rummet på. Det skaber hurtigt nyt liv, ligesom typen af lampe du også vælger vil.  Find vores guide til opsætningen af loftlampe længere oppe

Lad dig inspirere af vores tips til spisestue indretning - skulle du blive så fristet, at du skulle foretage et køb, så gør det med god samvittighed. Hos Odendo er du med til at støtte god formål, da det er en del af vores DNA.

Skulle du sidde med spørgsmål eller få brug for hjælp, så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også altid læse om andres købsoplevelser hos os og dele dine.

GÅ TILBAGE