Hos Odendo støtter vi forskellige velgørende projekter og initiativer, som har til formål, at forbedre vilkårene for sårbare og udsatte børn & unge.
Derudover, stiller vi også vores platform til rådighed for NGO’er, sportsklubber og foreninger, der ønsker at afvikle auktioner.
Siden 2013 har vi, sammen med vores brugere og ansvarsfulde samarbejdspartnere, indsamlet over 40 millioner kroner til velgørende projekter. Herunder kan du se et udpluk af de projekter, som Odendo brugerne har støttet.
2024
Med mange flotte auktioner såsom Greenfees, møbler, overnatninger, rejsegavekort og meget mere samlede KM Sports Master en stor sum penge ind til det vigtige arbejde, som KidsAid udfører. Alle penge indsamlet er gået 100 % til KidsAids vigtige arbejde.
Smukbold der er en beach håndbold turnering i forbindelse med Smukfest. Hvert år deltager et kendishold, der I år valgte at sætte deres matchworn spilletrøjer på auktion til fordel for den gode sag.
Det viste sig at være en rigtig god idé, da der blev indsamlet hele 72.000 kr. til det vigtige formål på de 17 trøjer der var på auktion.
Der kunne blandt andet bydes på trøjer fra Stig Tøfting, Tom Kristensen, Ibi Støvring, Sara Grünewald og Ruben Søltoft og mange flere.Alle pengene fra Smukbold, går ubeskåret til at støtte projekter i Danmark, der afhjælper ensomhed og udsathed, fortrinsvist via sport.
KIF Kolding & Lars Christiansen samler ind til Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Kræft er ikke for Børn”
På auktionen kunne du byde på 4 auktioner fra danske herrelandsholdsspillere.
Du kunne blandt andet byde på Mikkel Hansens sidste klubtrøje, inden han indstiller karrieren efter sæsonen.I alt indbragte de 4 auktioner hele 28.000 kr. til det vigtige formål.
Denne auktion er til fordel for CoolUnite og er en del af SuperDysten, hvor Nova FM er på hold med InchByInch - The Football app.
Når du deltager i auktionen, så går alle penge ubeskåret til CoolUnite, som har til formål at støtte, udvikle og styrke sårbare, sygdomsramte og udsatte børn.
Kvindelandsholdet signerede deres EM-kamptrøjer og satte dem på auktion efter kampen mod Spanien.
Alle i truppen signerede deres egen kamptrøje, og beløbet fra auktionerne gik ubetinget til Unichef.
Herrelandsholdet signerede deres EM-kamptrøjer og satte dem på auktion efter kampen mod Slovenien.
Alle 26 spillede signerede deres egen kamptrøje, og beløbet fra auktionerne gik ubetinget til Unichef.
Flere forskellige kunstnere donerede til fordel for Røde Kors nogle udvalgte værker. Pengene som "livsværker" samlede ind gik ubeskåret til Røde Kors' vigtige hjælpearbejde i verdens brændpunkter.
Da AGF spillede hjemme i Ceres Park den 25. februar 2024, optrådte to populære profilerfra AGF’s hold i to helt særlige trøjer. Anfører Patrick Mortensen og Felix Beijmos kamptrøjer så anderledes end normalt.
Som en symbolsk støtte til mennesker med psykiske sygdomme var spillernes navne nemlig skrevet med hvidt på den hvide ryg. Og symboliserede dermed det usynlige ved psykisk sygdom og mental lidelse - man kan ikke se den særlig godt, men den er der.
De to spillere er AGF’s ambassadører for samarbejdet med Psykiatrifonden og de to ”match worn” trøjer blev sat på auktion, hvor alle indtægter ubeskåret gik til Psykiatrifondens arbejde.
Da Brøndby IF spillede den 25. februar på udebane mod OB og igen den 3. marts hjemme mod Vejle var det iført en helt unik trøje.
Sammen med Danske Spil satte Brøndby IF nemlig fokus på FodboldtrøjeFredag ved at dedikere pladsen på trøjerne til fordel for den årlige indsamling, hvor der samles ind til Børnecancerfonden. Spillerne havde derfor FodboldtrøjeFredag-logoet på brystet af spillertrøjerne, som de bar til de to kampe for at sætte fokus på kampen mod børnekræft.
De unikke matchworn spillertrøjer blev bortauktioneret som et bidrag til den vigtige sag. Derfor gik indtægterne ubeskåret til Børnecancerfonden, som gennem støtte, forskning og forebyggelse gør en mærkbar forskel for kræftramte børn og deres familier.
2023
Martin Johannes Larsen havde i december en masse sjove og spændende genstande på auktion til fordel for Røde Kors' julehjælp. Christian Eriksens spilletrøje, Sarah Grünewald kjole fra VildMedDans og mange andre auktioner var under hammeren.
Beløbet auktionerne indsamlede er med til at give udsatte børnefamilier i Danmark en bedre jul.
LEGOLAND® og Julemærkefonden er gået sammen i et strategisk partnerskab for at støtte børn på Julemærkehjem.
Derfor har LEGOLAND været på besøg på alle fem Julemærkehjem for at bygge fem kæmpestore unikke LEGO® mosaikker af årets Julemærke sammen med alle knap 200 børn, som lige nu er på Julemærkehjem.
Alle pengene fra salget går til børn på Julemærkehjem – des højere beløb, mosaikken sælges for, des større støtte til at fremme børnenes trivsel.
Ishockeyklubben har netop afviklet en succesfuld støtteauktion med prominent matchworn fodboldtrøjer.
På auktionen kunne man blandt andet byde på matchworn og signerede spilletrøjer fra Kasper Schmeichel, Daniel Agger og Yussuf Poulsen.
I løbet af december afholdte Odense Boldklub en stor online juleauktion på Odendo, hvor der var mulighed for at byde på spændende produkter og unikke oplevelser doneret fra en lang række af OB’s samarbejdspartnere og OB-ambassadører.
Alle indtægterne gik ubeskåret til Red Barnet.
Herrelandsholdets signerede matchworn trøjer fra Hummel, som Danmark spillede i imod Slovenien i EM-kvalifikationen fredag den 17. november 2023 kl. 20.45 i Parken. Alle 23 spillere i truppen signerede deres egen trøje fra kampen.
Indsamlingen går til UNICEF’s arbejde for børn, som er fanget i krig, konflikter og katastrofer i blandt andet Ukraine, Sudan og Mellemøsten. Børnene har akut brug for humanitær hjælp som vand, mad, livreddende medicin, beskyttelse og psykosocial støtte.
Odendo formidlede et unikt kampminde fra AGF i form af en helt særlig match worn trøje fra Legendernes Dag. Her hyldede AGF Lars Lundkvist som Årets Legende 2023.
Til ære for ham spillede holdet i en særlig legende-trøje. Som en ekstra hyldest spillede AGF’s anfører, Patrick Mortensen i Lars Lundkvist’s nummer - nummer 10.
Alt overskud fra trøjerne gik efter ønske fra Lars Lundkvist til Familier med kræftramte børn.
Ingen har et kunstværk magen til denne splinter nye spinningcykel – med autografer fra hele Danmarks Herrelandshold. Få et unik kunstværk til kontoret eller en YDERST unik spinningcykel.
Cyklen er signeret af hele holdet - trænerne Kasper Hjulmand, Morten Wieghorst samt spillerne Schmeichel, Kjær, Nissen Kristensen, Andersen, Christensen, Mæhle, Eriksen, Højbjerg, Jensen, Lindstrøm, Højlund, Wind og alle de andre på Herrelandsholdet.
Det fulde beløb går direkte til Knæk Cancer & Kræftens Bekæmpelses super gode arbejde.
Rosenhøj BK seniorhold spillede hjemmekampe på Sønderkær, hvorefter de lyserøde trøjer blev solgt på auktion. Initiativet kom på baggrund af Støt Brysternes lyserøde lørdag.
Alle penge som blev samlet ind gik direkte til Støt Brysternes fantastiske arbejde.
Trek Hope 2023 gav forhandlere, som har udvist stor engagement i Trek Hope mulighed for at få fat i en Lidl-Trek trøje der er signeret af holdet som kørte dette års Postnord Danmark Rundt, blandt andet Mads Pedersen og Mattias Skjelmose.
Pengene for auktionen gik til vores Trek Hope for Børnecancerfonden indsamling, og blev overført direkte til Børnecancerfonden.
En stor juleauktion med mange forskellige gavekort på auktion. Juleauktionen blev afviklet i samarbejde med familien Pitzner.
Beløbet som auktionerne indbragte gik ubeskåret til Legeheltene.
Superligaklubben Brøndby IF, er gået sammen med Fanafdelingen, om at støtte Red Barnets arbejde med at hjælpe udsatte børn ind i positive fællesskaber. I kampen mod Randers FC spillede Brøndby IF i unikke spillertrøjer, hvor børn fra Red Barnet Vestegnens aktiviteter, og klubber, havde tegnet en tegning på maven af spillertrøjen og skrevet Red Barnet-logo i nakken.
Højdespringeren på auktionen, blev salget af Nicolai Vallys spillertrøje, der blev solgt til hele 17.000 kr. på auktionen hos Odendo. Alle midlerne fra matchworn spilletrøje auktionen på Odendo går ubeskåret til Red Barnets arbejde.
OB spillede i flotte OB-trøjer med Red Barnets logo på maven i hjemmekampen d. 1. september. Trøjerne blev efterfølgende sat på auktion hos Odendo efter kampen.
Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til Red Barnet og deres vigtige arbejde.
Dansk Døve-Idrætsforbund har afholdt en flot auktion, der indsamlede støtte til futsal-landsholdets drøm om at komme til VM. Landsholdet består af en blanding af døve og hørehæmmede mænd i alderen 16-35, og dermed er der på holdet både tegnsprogsbrugere og spillere med talesprog som kommunikationsform.
På auktionen hos Odendo, kunne der bydes på en lang række unikke matchworn spilletrøjer fra fodbold og håndbold, samt sponsorede effekter fra spændende virksomheder landet over.
September måned bød også på spændende auktioner fra Stafet For Livets stafetter, rundt omkring i landet.
Her afholdte blandt andre "Stafet For Livet Rebild" og "Stafet For Livet Friends for Fighters" flotte auktioner til det vigtige formål.
Caddie Golfrejser A/S donerede et fantastisk Golfophold på 5-stjernet luksus resort i Portugal til Ronald McDonald og deres fantastiske arbejde med at skabe et midlertidigt hjem for familier, som har et barn, der er indlagt med en alvorlig sygdom.
Golfopholdet blev solgt på auktion på Odendo, og beløbet går ubeskåret til det vigtige formål.
Fans af kvindelandsholdet havde den unikke mulighed for at byde på kvindelandsholdsspillernes signerede matchworn VM-trøjer på Odendo, som Danmark spillede i imod Haiti til VM-slutrunden tirsdag den 1. august 2023 kl. 13.00 på Perth Stadion i Australien. Alle 23 spillere i truppen havde signeret deres egen trøje fra kampen.
Indsamlingen gik til UNICEF’s vigtige arbejde for børn, som er fanget i konflikter og katastrofer i lande som Ukraine, Syrien, Tyrkiet og Sudan. Her har op mod 30 millioner børn mistet alt fra hjem og skole til familie og venner. Børnene har akut brug for humanitær hjælp og støtte for at kunne vende tilbage til en så normal hverdag som muligt.
Legeheltene afholdte en fantastisk auktion på Odendo med masser af forskellige spændende oplevelser og produkter. Man kunne blandt andet byde på Daniel Agger Liverpool spillertrøje med autograf, Gavekort til Phillips Hue på 10.000 kr. og en Mikkel Hansen spillertrøje med autograf. Samlet blev der samlet mere end 50.000 kr. ind til Legeheltenes fantastiske arbejde.
Legeheltene sørger for, at indlagte børn holder deres udvikling ved lige. Gennem leg og bevægelse hjælper Legeheltene børnene til en bedre fysik og livskvalitet!
Keepers.one afholdte en unik auktion med målmandshandsker hvis design er udarbejdet sammen med PAN Fodbold og vores Keepers.one kontraktmålmænd.
Keepers.one og Pan Fodbold har valgt at sætte fokus på homofobi inden for fodboldens verden, så derfor har Keepers valgt at donere handskerne til auktion, hvor det fulde overskud går til Pan Fodbold.
GIRL GANG CC x Støt Brysterne er en gruppe på 8 seje piger fra Odense, der cyklede ca. 700 km fra Skagen til København, i Juli 2023, med det formål at samle penge ind til forskning i brystkræft og støtte til patienterne og deres familier.
Argon 18 donerede en lækker Grey Matter cykel til de seje pige, som blev sat på velgørenhedsauktion hos Odendo og indbragte et rigtig flot beløb til den vigtige sag.
Volleyball Danmark bruger Odendo som en af indsamlingskanalerne, der skal være med til at sikre kvindelandsholdets deltagelse i EM-kvalifikationen 2024.
Kvindelandsholdet er kommet rigtig godt igang med en flot trøjeauktion med landholdsspillernes matchworn spilletrøjer, samt salg af EM-aktier.
Lykkeliga havde fået fingrene i en helt unik streetart Lykketrold malet af rap-legenden Jonny Hefty og Grafitti-guden Mester88. Trolden er prydet med Heftys ikoniske Muggen RÆV.
Lykkeliga solgte Trolden på velgørenhedsauktion på Odendo, hvor det blev til hele 25.000 kr. der gik ubeskåret til at gøre LykkeLiga-stjener til vaske ægte håndboldhelte.
Lykkeliga er en håndboldliga for udviklingshandicappede børn og unge.
VENOtour er et frivilligt støtteprojekt under organisationen Forældre & Sorg, hvor der cykles fra Blåvandshuk Fyr til Skagen Fyr langs kysten, med fokus på at være med til at skabe et hverdagssprog for sorgen omkring det at miste et barn, samt at samle penge ind til Forældre & Sorg.
På velgørenhedsauktionen på Odendo kunne man byde på bl.a. en ferie på Skallerup Seaside Resort, Billet til det udsolgte Hansens Cykelløb, B&O produkter, og meget mere.
Vi er nu i mål med 1. udgave af drømmeskyen og har fået denne hilsen fra familen og KidsAid.
"Takket være jeres donation har vi nu i samarbejde med KidsAid haft muligheden for at opfylde Mustafas største ønske - nemlig at opleve Paris og se hans fodboldhold PSG i virkeligheden sammen med sin far og søster. Tiden er knap, så Mustafa fløj af sted i sidste uge, hvor han udover PSG også var oppe i Eiffeltårnet og så triumfbuen.
Mustafa er sindssygt glad og taler ikke om andet. Det har for familien været en befrielse at dele denne oplevelse med ham og vigtigt at han fik opfyldt sit ønske. Det ville ikke have været sket uden jeres hjælp. Så tusind tak for jeres bidrag"
Derfor skulle ønsket opfyldes:
Mustafa har en alvorlig hjertesygdom på grund af en kompleks medfødt hjertemisdannelse. Han har i sit korte liv været igennem utallige operationer, som mislykkedes. Den første operation blev foretaget minuttet efter han blev født.
Mustafas hjertefunktion er helt nede på cirka to procent, og derfor handler det om at gøre livet så rigt på oplevelser med familie og venner som muligt.
Tak fordi i støttede op om at opfylde Mustafas ønske og tak til de seje virksomheder, der har doneret oplevelser til auktionen: Marienlyst Strandhotel, Hotel Koldingfjord, Zleep Hotels, Nordisk Film, Sørup Herregård, Familien Buhlmann, Landal, Skovshoved Hotel, Esben Hess & Nils Skajaa.
Dansk Døve-Idrætsforbund der er et Idrætsforbund under Parasport Danmark af og for døve, døvblevne og hørehæmmede afholder løbende auktion på Odendo, for at indsamle midler til deres vigtige arbejde.
I april havde de bl.a. forskellige donerede sportstrøjer og unikke opholdsoplevelser under hammeren der indbragte et flot beløb til forbundet.
Det danske kvindelandshold i fodbold har afholdt en vellykket trøjeauktion på Odendo, hvor de trøjer, de spillede i mod Sverige, blev solgt til fordel for Røde Kors' "Alle vores børn" indsamling.
"Alle Vores Børn" er en hjælpende hånd til sårbare børn og unge i Danmark. Målet med projektet er at skabe trygge og støttende rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig og trives trods de udfordringer, de måtte stå overfor i deres liv.
Kvinde- og herrelandsholdets auktion indbragte tilsammen 250.000 kr. til det gode formål.
Hos Odendo banker vores hjerter for syge og sårbare børn og unge. Derfor er vi enormt glade for og stolte over, at vi, sammen med vores brugere, kunne støtte Børnecancerfondens vigtige arbejde med 89.251,19 kr. i 2022,
Tusind TAK til alle jer, der via Odendo har støttet Børnecancerfonden. Det kommer til at gøre en stor forskel for de børn, der lige nu er i behandling for kræft.
Det danske herrelandshold i fodbold har afholdt en vellykket trøjeauktion på Odendo, hvor de trøjer, de spillede i mod Finland, blev solgt til fordel for Røde Kors' "Alle vores børn" indsamling.
"Alle Vores Børn" er en hjælpende hånd til sårbare børn og unge i Danmark. Målet med projektet er at skabe trygge og støttende rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig og trives trods de udfordringer, de måtte stå overfor i deres liv.
I forbindelse med BørneCancerFondens Fodboldtrøje fredag solgte AaB forskellige kampbrugte trøjer på auktion hos Odendo, til fordel for den gode sag.
Pengene fra auktionerne, går til Børnecancerfondens vigtige arbejde, der går en forskel for børn med kræft.
AGF og Vatanspor gik sammen om at sætte matchworn spillertrøjer fra en pokalkamp i efteråret på auktion, til fordel for hjælpearbejdet efter jordskælvet i Tyrkiet og Syrien.
Trøjerne prydes af et lille Tyrkisk og Syrisk flag til minde om ofrene for jordskælvene.
Ronald McDonald afholdte 7. februar et kæmpe charity gallaevent på Tøystrup gods, der samlede hele 2.642.000 kr. ind. Pengene skal bruges på det nye Ronald McDonald Hus i Odense.
Der blev samlet ind på mange måder, heriblandt et kokketræf med nogle af Danmarks bedste kokke, herlige vine, auktioner i salen, og auktioner på Odendo hvor der bl.a. blev solgt designermøbler, foredrag og elektronik til fordel for det fantastiske formål.
Marie Østergaard Thygesen står bag det flotte og realistiske portræt af Anders ‘Anden’ Matthesen.
Værket har taget hele 42 timer at lave og blev sat på auktion til fordel for Scleroseforeningen.
Auktionen fik et flot hammerslag på Odendo på 5.500 kr., og pengene gik til Scleroseforeningens arbejde for sclerosepatienter og deres pårørende.
Erik Sviatchenko samlede +25.000 kr. ind til krigens ofre i Ukraine. Det gjorde han ved at sætte Christian Eriksens signerede Manchester United spilletrøje på højkant. Odendo bistod med markedsføring og opsætning af den flotte velgørenhedskampagne.
Et stort bifald til Erik Sviatchenko for indsatsen og engagementet, han gang på gang viser i forskellige velgørende sammenhænge. Det gør en stor forskel.
I forbindelse med restaurantkæden, McDonalds, store 2023 Kick Off, afholdte Ronald Mcdonald Børnefond en flot auktion på Odendo, til fordel for deres arbejde for familier med alvorligt syge børn.
På auktionen kunne der bydes på en lang række effekter, heriblandt designermøbler, elektronik og unikke oplevelser.
2022
Håndboldforeningen, Hogager GF, afholdte i december deres årlige auktion på Odendo der har til formål at sikre vigtige midler til klubbens drift og masser af spændende aktiviteter for klubbens ungdomshold.
Et væld af lokale virksomheder bakkede op om auktionen, og der blev indsamlet mere end 50.000 kr. til foreningen.
Det er super godt gået og vidner om et stærkt frivilligt fælleskab.
Kyiv Fryser auktionen havde til formål at indsamle vigtige midler til nødgeneratorer, telte, elvarmere og andre midler til at holde folk varme og skabe lys, og ikke til militære formål.
På auktionen kunne man byde på 6 unikke auktioner der tilsammen indsamlede 19.583 kr. til det vigtigt formål.
Arrangørerne bag "Kyiv Fryser" auktionen var Rotary, i samarbejde med Fyens Stiftstidende og TV2/Fyn.
Produktdonation til Hospitalsklovnene hos Danske hospitalsklovne
I november sendte vi 5 paller med produkter, til en værdi af +50.000 kr., afsted til Danske Hospitalsklovne.
Donationen skal bruges som julegaver til dem, der bringer glæde og smil frem hos sygdomsramte børn og unge på de danske hospitaler, nemlig hospitalsklovnene.
Danske Hospitalsklovne arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem.
Dansk Folkehjælp fodbold auktion
Dansk Folkehjælp arbejder hvert år på at give fattige børnefamilier i Danmark en god jul.
Et af årets initiativer var en eksklusiv fodbold auktion på Odendo, hvor en lang række store fodboldstjerner havde doneret deres spillertrøjer, til fordel for den gode sag.
På auktionen kunne du bl.a. få fingrene i spilletrøjer fra Kasper Dolberg, Pierre-Emile Højbjerg, Joachim Andersen og mange, mange flere.
Bravida og AGF støtter Det Kærlige Måltid
I AGF hjemmekamp mod FC København søndag den 13. november 2022, kunne man efter følgende byde på hjemmeholdets matchworn spilletrøjer på auktion hos Odendo.
Alle indtægter fra auktionen gik ubeskåret til Det Kærlige Måltid i samarbejde med Bravida. Det Kærlige Måltid laver og leverer måltider til familier i en periode, hvor de er allermest sårbare og har allermindst overskud til at lave den mad, de har brug for.
Sara Langtofts auktion gav 75.000 kr. til kræftforskning i sarkomer
Den 24. juli 2022 gik Sara Langtoft bort, efter at hun knap 3 måneder før fik konstateret en type sarkom, der hedder Ewings. Sara blev kun 23 år og efterlader sig en familie og vennekreds, der er i chok over det voldsomme og aggressive forløb.
Det var Sara's sidste ønske at donere sin begrænsede formue til forskningen i sarkomer. Derfor har familien og venner ydet en kæmpe indsats og lavet en stor auktion på Odendo, der samlede hele 75.000 kr. ind til det vigtige formål.
Knæk Cancer: Specialdesignede ishockeytrøjer fra SønderjyskE og Frederikshavn White Hawks
SønderjyskE spillede i hjemmekampen mod Rødovre d. 24. oktober i en specialdesignet Knæk Cancer trøje. Efter kampen blev de matchworn spilletrøjer sat på trøjeauktion på Odendo, hvor hele salgsprisen gik til den store Knæk Cancer Indsamling.
Også Frederikshavn White Hawks støttede den vigtige sag med specialdesignet spilletrøjer der blev sat på auktion.
BK FIX trøjeauktion til fordel for Lyserød Lørdag
Man behøver ikke være på landsholdet eller være kendt, for at tage ansvar og gøre en kæmpe forskel. Det bevidste damesenior holdet fra BK FIX da de stillede til kamp i en speciallavet lyserød trøje til fordel for den store Lyserød Lørdag indsamling.
Efter kampen blev trøjerne sat på auktion og indbragte mere end 13.000 kr. til Lyserød Lørdag. Det er super godt gået!
Erling Haaland støtter Team Rynkeby
Team Rynkeby Rigshospitalet fik fat i en hel speciel signeret trøje fra "fodboldens wonderchild", Erling Haaland.
Spilletrøjen fra Manchester City angriberen blev sat på auktion på Odendo til fordel for Team Rynkeby, som indsamler penge til kræft- og lungesyge børn.
Veteran Match - 34 hyldestkampe samlede topsporten om de danske veteraner
DIF står bag den vigtige kampagne, Veteran Match, hvor i alt 34 klubber fra toppen af dansk herrefodbold, ishockey og håndbold har afviklet kampe i specialdesignet matchworn spilletrøjer, som efterfølgende er sat på auktion hos Odendo.
Sammen med en række andre tiltag, heriblandt job-match dage, er de danske soldaterveteraner blevet hyldet for deres indsats for Danmark i krigszoner.
Trek Hope for Børnecancerfonden
Hvert år i august og september cykler Trek Hope for at samle ind til kampen imod børnecancer. Som et nyt tiltag lancerede Trek Hope også en auktion hos Odendo.
Auktionen bestod bl.a. af en Grøn pointtrøje fra Vuelta a España 2022 - Signeret af Mads Pedersen samt 2 billetter til Tour de France finalen 2023 med VIP adgang.
Danmarks mest velgørende fodboldhold støttede Unicef
I forbindelse med indendørs fodboldturneringen "Unicef Cup 22" blev en lang række legendetrøjer, sat på auktion på Odendo, til fordel for Unicef.
Til selve eventet havde "Danmarks mest velgørende fodboldhold" over 2000 tilskuere inde i arenaen, i løbet af dagen.
Samlet set, med donationer fra tilskuere i hallen, salg af merchandise, auktionen på Odendo med spillertrøjerne og sponsordonationer, nåede holdets deres svimlende målsætning, og har nu samlet set doneret ikke mindre end 1 million livreddende vacciner til UNICEF. Det er virkelig imponerende.
FC Nordsjælland specialdesignede Pridetrøjer på auktion
Kvinde- & Herreliga fodboldholdet fra FC Nordsjælland satte deres speciallavede matchworn Pride-spilletrøjer på en trøjeauktion på Odendo.
Pengene fra auktionen blev doneret til Børns Vilkår og BørneTelefonen, som hvert år har hundredvis af samtaler med børn og unge om kønsidentitet og seksualitet – og ikke mindst generelt om friheden til at være sig selv.
Kvindelandsholdet i Ishockey gameworn trøjeauktion
Efter kvindernes Ishockey VM i september blev et sæt at spillernes gameworn spilletrøjer, inklusiv spillernes autograf, sat på trøjeauktion.
Hver spiller fik lov at vælge den trøje hun helst vil have efter VM, hvorefter den anden farve blev sat på auktionen.
Overskuddet fra auktionen tilgik DIU’s fortsatte arbejde omkring udvikling af pige- & kvindeishockey i Danmark.
AGF & Bravida trøjeauktion til fordel for Julemærkefonden
Efter AGF 3-1 sejr over AaB foran mere end 16.000 fans på Ceres Park, blev de matchworn spilletrøjer sat på trøjeauktion hos Odendo.
Det var AGF og Bravida der stod bag tiltaget hvor de indsamlede midler gik til Julemærkefonden.
Mere end 130.000,- til Ukrainske flygtninge i Danmark
Den 01/09 afsluttede foreningen Free Ukraine et brag af en auktion hos Odendo, med en velgørenhedsaften på Restaurant Pasfall med 60 gæster.
Her kunne man se den spændende kunst, drikke bobler og spise lækkerier fra Restaurant Pasfall.
Kl. 18.30 var der budt 70.000 kr., og da aftenen var ovre var der indsamlet mere end 130.000 kr. til det fantastiske formål. Pengene går til at hjælpe Ukrainske flygtninge i Danmark, igennem Free Ukraine frivillige arbejde.
Vi tager hatten af for det store arbejde som foreningen Free Ukraine laver, samt de kunstnere og virksomheder der har bakket op omkring arrangementet.
Benjamin Abana maleri blev solgt for 38.200 kr. til fordel for Mission Afrikas Projekt FRI
Benjamin Abana er en københavnsk billedkunstner og vinder af "Danmarks bedste portrætmaler" i 2019.
Under SommerOasen i uge 29, malede Benjamin Abana dette smukke maleri. Maleriet blev solgt og pengene fra salget gik ubeskåret til SommerOase indsamlingen og Mission Afrikas Projekt FRI.
Jonas Røndbjerg matchworn trøjeauktioner støtter Scleroseforeningen
Jonas Røndbjerg støttede Scleroseforeningens ved at sætte 2 af sine ægte, signerede NHL-trøjer fra Vegas Golden Knights på auktion hos Odendo.
Røndbjerg er Danmarks yngste markspiller i NHL og trøjerne indbragte et flot beløb til det vigtige formål.
Herrelandsholdet støtter pigefodbolden: "Fodboldtræning med sort bælte"
Efter kampen mod Østrig bliv herrelandsholdets matchworn trøjer bortauktioneret hos Odendo. Hummel og DBU stod bag auktionen og indtægterne gik til projektet Fodboldtræning med sort bælte.
Et initiativ, der skal integrere og fastholde endnu flere piger i ungdomsfodbolden.
VENOtour 2022 auktion
VENOtour er et frivilligt projekt, som har til formål at indsamle penge ind til Forældre & Sorg og gøre opmærksom på foreningen.
Holdet cyklede 3. - 5. juni over 440 km fra Blåvand til Skagen for at samle ind til Forældre & Sorg.
I forbindelse med indsamlingen startede holdet en auktion på Odendo, hvor man bl.a. kunne byde på en signeret Mads Pedersen VM trøje, ophold på Skallerup Seaside Resort eller billetter til det udsolgte Hansens Cykelløb.
Odendo Liveshow indsamlede 159.954 kr. indsamlet til syge og sårbare børn
Mere end 1.400 seere så med på det store liveshow, hvor Bravo Tours, Degn Topshop, DitUr, Vildmedvin, og Lets Go Live deltog i det store live-brag i den gode sags tjeneste.
De indsamlede midler gik til KidsAid der skaber unikke oplevelser for syge og sårbare børn.
Salg af af ikonisk Badehotellet-plakat, giver 206.000 kr til Læger uden Grænser (MSF)
Det flotte beløb til Læger Uden Grænser kommer fra salg af en ikonisk plakat, der er kendt fra TV-succesen "Badehotellet" på TV2.
Plakaten havde ikke tidligere været trykt, trods massiv interesse. Det blev der lavet om på, og plakaten blev til salg på Odendo, i en tidsbegrænset periode, til fordel for Læger Uden Grænser.
Interessen for plakaten og projektet var enorm og ildsjælen bag projektet, Jette Svane, kunne med stor stolthed konstatere at det indsamlede beløb blev svimlende 206.000 kr.
Fundamentet gallashow og auktion
Et stort velgennemført gallashow og sideløbende auktion på Odendo med flere designermøbler, indbragte 300.000 kr. til fantastiske formål.
Fundamentet hjælper sårbare i Aarhus. HF-uddannelse, mentorforløb, terapi, socialrådgivere, aktiviteter, fællesskab, mad, borgerhjælp - Alt sammen gratis.
Lions Club Aarhus-Viby Kunstauktion
Foreningen afviklede en flot kunstauktion, med værker doneret af lokale kunstnere.
Lions Club Aarhus-Viby har til formål at indsamle midler til velgørende formål primært i Aarhus-området.
Kvinde- & Herrelandsholdets matchworn trøjeauktion sendte 451.653 kr. til UNICEFs arbejde for Ukraines børn.
I kampene mod henholdsvis Malta og Holland bar landsholdene en unika spillertrøje med tre flag på række, heriblandt det ukrainske flag.
Efter kampene blev de signerede og matchworn spilletrøjer sat på trøjeauktion på Odendo og indbragte hele 451.652,- til UNICEFs arbejde for Ukraines børn
Hummel & BLS Hafnia støttede DBUs get2 football schools
I herrelandsholdets hjemmekamp mod Serbien bar holdet en speciallavet trøje, skabt i samarbejde mellem hummel og det danske modebrand BLS Hafnia.
Efter kampen blev de matchworn spilletrøjer sat på auktion på Odendo.
Designet er en hyldest til diversitet, inklusion og fællesskabet hos unge danskere med forskellige baggrunde – og forhåbentlig kan den også være med til at hjælpe nogle af de ukrainske flygtninge, der lige nu strømmer til Danmark på flugt fra krigen.
Brøndby IF trøjeauktion sendte 350.000 kr. til Red Barnet og deres indsats i Ukraine.
Til kampen mod SønderjyskE spillede Brøndby IF i en særlig udgave af deres normale spillersæt med blå trøje og gule shorts og gule strømper, der symboliserer sympatien for Ukraine.
Alle ’matchworn’ spillersæt (trøje og shorts) blev sat på auktion på Odendo efter kampen og indsamlede mere end 350.000 kr. til Red Barnets katastrofeberedskab i Ukraine
AGF trøjeauktion støttede Folkekirkens Nødhjælp og deres indsats i Ukraine.
AGF spillede i kampen mod FC Nordsjælland i en kamptrøje som var prydet af det ukrainske flag.
Spillernes matchworn trøjer som de brugte i kampen blev herefter sat på auktion hos Odendo, hvor alle indtægterne gik til Folkekirkens Nødhjælps indsamling til fordel for Ukraine.
Aalborg Støtter Ukraine
Flere af Aalborgs restauratører gik sammen i et støtteprojekt til Røde Kors’ Ukraine-indsats.
Der blev samlet ind på flere måder, blandt andet en stor fundraiser gallamiddag, samt auktioner på Odendo hvor alle indtægter gik til at støtte Røde Kors og ofrene for krigen i Ukraine.
I alt fik styregruppen og de mange støttere indsamlet hele 840.000 kr, hvilket virkelig er en fantastisk bedrift!
Matchworn Lars Høgh hyldesttrøjer samlede ind til Kræftforskning
I OBs hjemmekamp mod FC Midtjylland bar spillerne en legendetrøje, der hyldede Lars Høgh.
Trøjerne bliver efterfølgende sat på trøjeauktion på Odendo, hvor budene gik ubeskåret til at støtte kampen mod kræft.
Idrætshøjskolen Aarhus samlede ind til Ukraines Børn med stort liveshow på facebook og auktioner hos Odendo.
Efter et hav af fantastiske initiativer fra Årgang 52F, lykkes det at indsamle mere end 170.000 kr. til Ukraines Børn.
Foruden auktioner på Odendo, blev der lavet tombola, salg af cookies og et stort og smukt indsamlingsshow på facebook.
63.000 kr. til Operators Hockey Club
63.000 kr. til Operators Hockey Club
Operators Hockey Club stod bag en flot trøjeauktion, med flere matchworn ishockeytrøjer fra det danske landshold.
Trøjer fra Nikolaj Ehlers og Frans Nielsen var blandt de flotte landsholdstrøjer der var på auktion.
Operators Hockey Club er en veteranforening, hvor krigsveteraner mødes omkring sporten ishockey.
Velgørenhedsauktion
på #1 Limited Collectors Edition af koalaen Victoria
For at fejre H.K.H. Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag, satte Spring Copenhagen #1 Limited Collectors Edition af koalaen Victoria.
Her kunne man byde på den første af i alt 200 eksemplarer af figuren, mens hele det indsamlede beløb gik til Danske Hospitals Klovne.
Håndterings- og adminstrations fee i 2024: 1.999 kr. ex moms
(Beløbet bliver modregnet i det indsamlede beløb, og aldrig faktureret, således formålet er helt uden risiko. Et eventuel Odendo tilgodehavende ved årets udgang bliver nulstillet)